Fødevarestyrelsen hæver grænse for D-vitamin

Der er sket store ændringer i forhold til Fødevarestyrelsens holdning til indholdet af D-vitamin i vitaminpiller og det ser ud til, at der endelig er blevet lyttet til de mange udenlandske undersøgelser, der dokumenterer, at mere end halvdelen af beboerne på den nordlige halvkugle mangler D-vitamin en stor del af året.


Den danske Sundhedsstyrelse er fortsat utrolig svær at bide skeer med og holder stædig fast i en anbefaling af D-vitamin, der er næsten 30 år gammel, selvom der foreligger solid og gennemarbejdet dokumentation for, at den officielle anbefaling i Danmark er sat alt for lavt.

På bloggen her kan du læse mange indlæg om D-vitaminets vitale betydning for en lang række funktioner i den menneskelige krop.

Grænser hævesOg netop på D-vitaminfronten skruer Fødevarestyrelsen for de grænser, som styrelsen mener, der kan være for indholdet af D-vitamin i kosttilskud. Den beslutning hænger sammen med, at Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) har fastsat en højere grad for, hvor meget man kan tåle at indtage af D-vitamin fra alle kilder til dette vitamin.

”Dermed er der rum for, at grænsen for dagligt indtag sættes op til 90 mikrogram for voksne. Det er ret meget, men det skal ses i lyset af, at der ikke er sikkerhedsmæssige bekymringer i det, og så skal det ses i lyset af, at vi får meget lidt fra kosten og særligt i vinterhalvåret meget lidt fra sollyset,” påpeger Søren Langkilde. Kilde www.http://m.jyllands-posten.dk/ditliv/sundhed/article4855791.ece

Nu mangler vi kun, at den danske Sundhedsstyrelse også ændrer deres forældede anbefaling!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...